Vi finder Skelpæle og møder fremtidige naboer

I dag skinnede solen så det var oplagt at køre en tur ud til grunden.  Vi havde ellers planlagt det her til weekenden, men der lover de regn. Så afsted med os. 🙂

Vi havde jo rykket kommunen lidt for at der ikke var skelpæle på grunden og det har vi så fået mail om at de nu skulle være på plads.

Vi kom, vi så, vi undrede os.

De har da kun sat skelpæle i den ene side. De har da glemt at sætte pæle ved lydmuren?

Rasmus har fundet de andre skelpæle
Rasmus har fundet de andre skelpæle

Nej de var bare gemt bag lydmuren. 🙂

Vi fandt så ud af at grunden gik længere ud end først beregnet så vi får lidt træer med i et hjørne 🙂

Vores lille skov
Vores lille skov

Mens vi så stod og nød synet af vores grund med solskin og fugle sang dukkede vores kommende naboer op.

Vi fik en hyggelig snak med dem. Et ungt par som lige som os kommer fra en lille lejlighed i byen.

P1030362P1030369

 

Mails, breve, og regninger

Det er ikke fordi der sker så meget banebrydende eller billede venligt for tiden.
Det betyder dog ikke at vi ikke har nok at se til. I løbet af de sidste 48 timer har vi således modtaget ca. 20 mails der har noget med bolig og/eller bankskifte at gøre. Det er HusCompagniet der informere om at de tegninger vi godkendte i søndags, nu er sendt til kommunen, og at vi har en uge til at komme med endelige indsigelser. Det er advokaten der lige viser at han stadig er her, ved at sende mails frem og tilbage med information vi allerede har (jaja, det er jo kun godt vi ikke har mere behov for ham). Det er byggesagkyndig der godt lige vil have en status opdatering. Og så er det banken der meget vigtigt skal fortælle os om husvurderinger, garantistilning, og status på at få os oprettet i deres systemer.
Alt sammen er noget der lige skal tages stilling til, og oftes skal der også skrives tilbage.

Samtidig har vi fået de første par regninger, en fra advokaten, og en på grunden. Puuha, nu skal der tømmes ud på kontoen.

Sidst men ikke mindst, så har vores postbud også fået sit at se til. Både fordi vi får nye kort og pinkoder fra banken, men også fordi der i dag skulle afleveres en ganske stor og tyk kuvert, som indeholdte købskontrakt og en hulens masse information om grunden.

Grund købt

I dag fik vi også lige klaret en “mindre” detajle. Vi købte grunden 🙂
Nu har vi så 30 dage til at finde pengene til at betale for den…

Igår var vi ude forbi grunden for lige at se at den stadig så ud som vi mindes den. Naboen flyttede ind i weekenden, og var ved at få lagt fliser, så der var lidt rodet og fyldt med fliser, men jo den var der endnu. Vi kunne også se hvor de havde taget jordbundsprøver på grunden, og da det passer med nogle hjørner i huset, så kunne vi lidt fornemme hvor det vil komme til at ligge. Spændende 😀

I det dejlige vejr tog vi også lige en gå tur i området, og fik set det lille stykke med skov der ligger tæt ved. Man kunne lige se ned til vores grund derfra, og vi blev enige om at den lå godt 🙂

Tæt på grunden ligger der en lille bakke med skov. Derfra kan man lige se ned til vores grund :)
Tæt på grunden ligger der en lille bakke med skov. Derfra kan man lige se ned til vores grund 🙂

Underskrevet kontrakt

I dag har vi være på besøg hos HusCompagniet igen.
Efter en kort snak, hvor vi lige fik vendt et par sidste punkter, og hvor vi igen tog et par valg, så kunne vi ikke trække den længere. Alt var som det skulle være, og vi skrev under på at de skal bygge hus for os.
Hvis alt følger planen, så har vi nyt hus i starten af oktober 2015 🙂

Nu tager vi ud og fejre det.

Det går stærk – Fundering, advokat og deadlines

Til formiddag i dag har vi modtaget den længe ventede pris på fundering, samt overslag på bortskaffelse af overskudsjord, og pris på at få gravet fiber og tomrør ned til kloakrørdybde i indkørslen.
Prisen på fundering var 10.000 højere end budgetteret, hvilket vil sige i nærheden af 20% forøgelse. Det er selvfølgelig også en pæn smule, men bestemt inde for smertegrænsen. Det er ikke nemt at vide, om der er noget galt i den pris, vi har ikke rigtig grundlag for at vurdere den, andet end ud fra andres priser. Så med mindre byggesagkyndig siger at det er galt, så er den godkendt.
Bortskaffelse af overskudsjord er en enorm kedelig post, som vi ikke havde nogen gode bud på før i dag. Vi har læst om nogen der har givet op til 80.000 for det, og andre der lå i omegnen af 15-30.000 kr. Vi ville således godt have en fornemmelse af hvad det mon kunne rende op i, og det fik vi nu. Vi har ikke fået en fastpris, men overslaget ligger på de 15-30.000 kr. så igen noget vi kan leve med, og nedgravning af rør var ligeledes på en acceptable pris.

Nå men som om ovenstående ikke var nok input for en dag, så var vi først på eftermiddagen til møde hos advokaten, som gennemgik hele kontrakten med os, og som ville tage kontakt til HusCompagniet med de forbehold vi sammen nedskrev i forhold til kontrakten. Det var ikke det helt vilde, men bestemt nogle ting som var rare at få med, og så giver det en god følelse når en professionel har givet sit besyv med på kontrakten.
Inden for den næste time skete der så det, at advokaten skrev til HusCompagniet (og banken), og HusCompagniet kontaktede os for at snakke om et enkelt af punkterne. Det var omkring det at få fastsat en dato for hvornår byggeriet skulle være færdig. Hvis de skulle give en dato, så skulle vi også til at forpligte os. Nu skal vi til møde hos dem på fredag.
Kort efter skrev HusCompagniet tilbage advokaten, og gik med til alle punkterne. Wauv, det var nemt, og for hulen det gik ligepludselig stærkt i dag. I morgen er det banken (Sparkassen Kronjylland kom med bedste tilbud), og forhåbentlig kommer der også lidt feedback fra byggesagkyndig, som også har kontrakten til gennemlæsning.