Det ligner nærmest et hus

Tiden flyver, og det er næsten en måned siden vi sidst fik opdateret herinde.
Det er bestemt ikke fordi byggeriet har stået stille, tværtimod.
Der sker en masse derude, og vi har af flere omgange fået vist huset frem til vores familier.

Huset har efterhånden fået hele sit skelet bygget op, og senest er der også kommet døre og vinduer i.

For dem der skulle være interesseret i oplevelserne med HusCompagniet (HC) og deres håndværkere, så kan vi vil lige forsøge at liste lidt af dem op her.
For andre, så kommer der lidt billeder i bunden.

– Byggeriet er forsinket, så den tidsplan vi har fået passer ikke længere.
Vi har snakket med vores byggeleder, og vi føler os ganske sikre på at de stadig er klar til den ønskede indflytningsdato, der er nemlig nogle buffere i tidsplanen, som kan rette op på forsinkelserne. Vi har ikke lige fået en opdateret tidsplan, og fornemmelsen er lidt, at den nok alligevel også vil risikere at blive ændret igen. Meldingen er dog, at alt det indendørs kommer til at køre som planlagt, og det udendørs skal nok komme med igen.

– Vores målerskab er flyttet.
Da vi i sin tid lavede tegningen sammen med HC, så havde vi valgt en placering til vores målerskab, som vi synes var der hvor det generede mindst. Nu da elektrikeren har været igang har vi opdaget at det er blevet sat et andet sted (stadig på den side af huset, hvor det er til mindst gene). HC har simpelthen flyttet det, da der skal være en stolpe, hvor vi først havde sat det. Det er ok, men man skal godt nok være opmærksom, når de sådan bare ændre på tegningen, og ikke lige nævner at de har flyttet på noget.

– Affugtning i det fri.
I sidste uge blev der sat affugtere op i huset. Vi forstår godt at huset skal tørres indvendigt, men da der kommer masser af luft ind i huset, grundet at der ikke er lavet vindueskarme, så virker det ikke så smart at de satte dem igang. De sluger godt med strøm. Vi snakkede med vores byggeleder om dette i mandags, og han lovede at huset hurtigt vil blive lukket mere af, så det gav mere mening. Status er at affugterne er blevet slukket pt., hvilket vist er gjort af ham der har sat dampspær op…, og at tømrerne har været ved at dække en del af åbningerne med isolering.

– Karme med hakker og slag.
Da vi besøgte huset i weekenden, opdagede nogle af vores gæster at nogle af karmene omkring vinduerne havde fået nogle slag og hakker. Dette er nævnt for HC, som har lovet at kigge på det, og få udskiftet og udbedret hvor det er nødvendigt.

– elstik i forkert højde.
Da elektrikeren havde opsat alle stik, så tog vi lige en eltegning med, og tjekkede op på det. Der var et enkelt udendørs stik, som ikke var blevet sat op i den aftale højde. Det har vi nævnt for elektrikeren, og et par dage efter var det flyttet.

– Byggesagkyndig
Vi har jo en byggesagkyndig på, og han notere en del ting, når han er der. Vi er glade for at have ham med indeover, for det er ting vi ikke ville vide noget som helst om. Nogle af tingene er noget, som blot ikke er nået endnu, men andre ting virker mere til at være småfejl, som det er rigtigt rart at få ordnet.
Alt hvad han har nævnt, er der blevet rettet op på, eller kommet respons på.

Afslutningsvis skal nok siges, at vi stadig er godt tilfredse med HC og deres håndværkere, men vi har også på fornemmelsen at visse ting ikke ville blive opdaget, hvis vi ikke havde en byggesagkyndig på, eller vi selv bemærkede det. Noget af det vil måske blive opdaget til sidst, men for hulen det er dog smartere at det kan blive fikset nu, istedet for når vi skal flytte ind.

Vores mødre og deres mænd var på rundvisning. Helenas mor og Peter havde ikke besøgt grunden før, så det var dejligt at de endelig kunne få det hele at se.
Vores mødre og deres mænd var på rundvisning. Helenas mor og Peter havde ikke besøgt grunden før, så det var dejligt at de endelig kunne få det hele at se.
Så er der kommet spær på. Det gik meget stærkt (1-2 dage).
Så er der kommet spær på. Det gik meget stærkt (1-2 dage).
Vi tillod os at låne tømrens stillads. Det var ganske sjovt at se huset fra den vinkel (og vi tog alt for få billeder derfra).
Vi tillod os at låne tømrens stillads. Det var ganske sjovt at se huset fra den vinkel (og vi tog alt for få billeder derfra).
Heroppe fra kunne vi fornemme, hvor gangbroen skal være. Det skabte lidt nervøsitet i forhold til at komme ud til tomrørerne i stuen.
Heroppe fra kunne vi fornemme, hvor gangbroen skal være. Det skabte lidt nervøsitet i forhold til at komme ud til tomrørerne i stuen.
Huset har fået vinduer og døre i nu, og undertaget er næsten helt færdigt.
Huset har fået vinduer og døre i nu, og undertaget er næsten helt færdigt.
Et tjek på loftet, for at kigge på gangbroen. Tømren har lovet at vi kan komme hele vejen rundt, men det bliver trangt på det sidste stykke.
Et tjek på loftet, for at kigge på gangbroen. Tømren har lovet at vi kan komme hele vejen rundt, men det bliver trangt på det sidste stykke.
Loftet tager form, og det er slut med den åbne himmel, som ellers var så flot, men nok også lidt upraktisk.
Loftet tager form, og det er slut med den åbne himmel, som ellers var så flot, men nok også lidt upraktisk.
Rasmus' familie på rundvisning - med kage og kaffe pause.
Rasmus’ familie på rundvisning – med kage og kaffe pause. Det var også første besøg for de fleste af dem, så dejligt at de også har set det nu.
Det her var den værste af skaderne vi fandt på karmene. Den forventer HusCompagniet at de må skifte.
Det her var den værste af skaderne vi fandt på karmene. Den forventer HusCompagniet at de må skifte.
Elektrikeren har været igang, så nu er der pludselig stik, ledning og lampehuller rundt omkring.
Elektrikeren har været igang, så nu er der pludselig stik, ledning og lampehuller rundt omkring.