Valg af HusCompagniet. Kabelrod, og et par billeder.

Midt i de forrige ugers snak med banker, anlægsgartnere og vist nok også en byggesagkyndig, så kom vi også frem til at vi gerne vil have taget et valg af byggefirma. Vi havde tidligere valgt Villa Kvadro fra, da vi ikke kunne overskue at skulle køre det hele med 3 firmaer, og VK var dem vi ikke havde mødtes med endnu.
Nu begyndte det efterhånden at være for krævende at skulle igennem alt med 2 firmaer, da der er så meget at tage hensyn til.

Vi havde fået skitse forslag både fra HusCompagniet og fra FBA huse. Begge med klare instruktioner om at vi selvfølgelig kunne ændre på dem som vi ville. Den fra HusCompagniet var bare rigtig god fra starten, hvorimod den fra FBA bare slet ikke virkede det mindste gennemtænkt.
Begge firmaer havde dog stadig sine fordele, og FBA havde især et plus på sin side, idet vi kunne få mere for samme pris. Vi hældte dog måske mest til HusCompagniet, bl.a. også fordi vi var lidt længere med dem, og vi havde en god fornemmelse der. Vi valgte derfor at foreslå HusCompagniet at de kunne vinde os over, hvis de ville gå med til nogle forslag vi havde – uden merpris for os.
Det var en ret svær mail at sende til dem, den her med hvad de evt. kunne gøre, som ville betyde at vi kun ville arbejde videre med dem, men 30 minutter efter vi sendte den, der fik vi et rigtig positiv svar tilbage, og så var beslutningen taget.

Så siden da har vi nu arbejdet videre med HusCompagniet, hvor vi bl.a. har fået kigget noget mere på skitsen og vores ændringer til den. Vi har også været ude ved dem og forsøge at vælge de sidste materiale – ikke helt nemt, og så har vi fået svar på en hulens masse spørgsmål som vi har listet op i forbindelse med at vi har læst materialelister og andet dokumentation igennem.

Den sidste ting der er gået noget tid med, har været at snakke med TDC, Stofa og fiberselskab for at få styr på hvor deres kabler lå. Ingen af dem er desværre trukket med ind igennem indkørslen sammen med el, kloak, vand og fjernvarme, så nu ender det nok med at entreprenøren skal grave lidt ekstra i indkørslen så vi kan få lagt de rette rør fra starten – vi vil så nødigt skulle grave indkørslen op når den først er lagt.

Til sidst er det måske på plads, også at få vist bare et par billeder 🙂
(Klik på dem for at se dem i stor størrelse)

Grunden som den så ud en kold og ret våd dag i februar. Vi står ved starten af indkørslen, og selve den store grund starter nede ved det røde der ligger på jorden.  Huset ved siden af er ved at blive bygget af HusCompagniet.
Grunden som den så ud en kold og ret våd dag i februar.
Vi står ved starten af indkørslen, og selve den store grund starter nede ved det røde der ligger på jorden.
Huset ved siden af er ved at blive bygget af HusCompagniet.

 

Den valgte mursten. Man har ikke levet før man har brugt 5 timer på at køre rundt og kigge på mursten.
Den valgte mursten. Man har ikke levet før man har brugt 5 timer på at køre rundt og kigge på mursten.

 

Det grå lyn er parkeret, for at vi kan måle og vurdere på carportstørrelse.
Det grå lyn er parkeret ved et HusCompagniet hus, for at vi kan måle og vurdere på carportstørrelse.
Det grå lyn er parkeret, for at vi kan måle og vurdere på carportstørrelse.
Det grå lyn er parkeret, for at vi kan måle og vurdere på carportstørrelse. Der er god plads 🙂