Vi havde i sin tid haft et møde med en bank, da det stadig var tanken at købe et “brugt” hus. (Før vores tanker blev drejet i den rigtige retning) Her fik vi en god fornemmelse for, at vi nok skulle kunne låne det vi havde brug for.
Nu skulle det så stå sin prøve med møder hos Nykredit, BRF og Sparrekassen Kronjylland. Det har været 3 gode møde hvor vi er blevet lidt klogere på tingene (tror vi da).
I mellemtiden er vores reservation af grunden også ved at løbe ud. Så et opkald til kommunen, om det var muligt at forlænge reservationen, var på tide. Det var med krydsede fingere vi ringede, og med et håb om, at der ikke var andre som havde lagt sig i kø til grunden, men vi havde heldigvis ingen grund til bekymring.
Mellem alle bankmøder og køreture ud forbi grunden blev der da også lige plads til en snak med en anlægsgartner. Vi har jo efter grundig søgen på nettet noteret os, at det der med anlægning af en have og indkørsel (I vores tilfælde en meget lang indkørsel) ikke er en hel billig post.
Vi fik her bekræftet, at selv om man ikke ønsker alverdens bede og blomster buske, så er det godt at sætte et godt beløb af til en have.
Han gav os det råd, nu når vi havde den lange indkørsel, at få byggefirmaet til at give os stabilgrus til det hele med i prisen.
Nu har vi så startet en list over ting vi kan prøve at få med i prisen. Jo flere jo bedre i håb om at de siger ja til noget af det 🙂